fredag den 26. februar 2016

LCHF - Cottage Pie med fluffy mos

Ingredienser

Til mos
Cirka ½ blomkål
1/4 broccoli
En håndfuld revet ost
En god stor klat smør
½ dl fløde
Salt
Peber
Muskatnød

Til kødsovsdel
En pakke hakket oksekød (gerne højeste fedtprocent)
Grøntsagsrester (her er brugt en squashmidte og gulerødder (som er liberale) og en blomkålsstok)
1 løg (liberal)
½-1 hvidløg
1 dåse tomatpure (eller to af de bittesmå)
Eddike
Sukrin
Chili
Timian
Salt og peber
Kakaopulver eller kanel, hvis man er modig
Evt. andre krydderier (fx engelsk sauce eller hvad du har lyst til)

Ost til gratinering


Fremgangsmetode

Findel og kog broccoli og blomkål i usaltet vand.

I en anden gryde svitses kødet med revne eller minihakkede grøntsagsrester, løg og hvidløg til det er brunt og tomatpure tilsættes med en smule vand. Lad simre lidt og tilsæt så de andre krydderier og sukrin efter smag. Kakaopulver og kanel kan lyde underligt for nogle, men det skal tilsættes i bittesmå mængder, og så giver de et godt ekstra.

Når grøntsagerne er kogt møre men ikke ud, hældes ALT vandet fra (eller gemmes fx til en suppebase) og de håndmixes til en grov mos. Tilsæt smør, fløde og revet ost og mix mere og smag til med krydderier.

Fyld bunden af dit fad med kødsovsen i et godt, tykt lag. Fordel kødsaucen i bunden af fadet og dæk den med mosen. Overhæld med et tykt lag revet ost (jeg har brugt mozarella fra pose).

Sæt retten i ovnen ved cirka 200 grader i 30-40 minutter og lad hvile lidt. Server!


Jeg har aldrig selv lavet hverken Cottage eller Shepard's pie før, så jeg brugte denne til inspiration. Som det ses, er der ændret en del ting. Bloggen er rigtig fin både til fans af raw food og LCHF og den er langt mere gennemført end min, så kig evt. forbi der for flere opskrifter.

https://ravfood.com/2014/08/28/opskrift-lchf-shepherds-pie-blomkalsmos/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar